Puha hvor er der sket meget! Jeg er på min telefon, men jeg vil bare lige fortælle lidt om alt det der er sket!
Rejsen:
Vi mødtes i Kastrup lufthavn og udover den lange ventetid gik det fint, efter Security skulle Maja og Fie købe adaptere og kom kun lige med flyet:O turen var lang, men det var super hyggeligt, og meget spændende! Da vi så landede i Canada skulle vi igennem emigration og det tog en evighed! Som i mindst en time, men alle var søde og rare så det var okay:) da vi alle havde fundet vores kufferter gik vi sammen ud til familierne, og jeg tror aldrig jeg har været så nervøs! Men jeg blev mødt med smil og kram, så det kunne ikke være bedre! De har en kæmpe truck, som jeg er nød til at hoppe op i, fordi jeg ikke er høj nok! Men det er sjovt at prøve, for dem har vi jo ikke herhjemme. De fortalte mig om området, skolen, venner etc. Og de var bare så søde! Da vi ankom fik jeg vist mit værelse (som er en fin størrelse, god seng) og de spurgte om der var noget jeg manglede, derhjemme blev jeg mødt af to virkelig søde hunde, maggie som er normal størrelse og suki som er på størrelse med et tøjdyr, han er så kær! Lægger snart nogle billeder ind, man jeg skal lige på nettet med min computer også:)
Jeg kunne ikke sove så jeg sad og snakkede med Trena indtil jeg blev træt:)
Den første dag:
Trena lavede en blåbær smoothie til mig, og jeg fik nogle musli/all Bran, jeg sad med Trena og Rodney i et par timer om lidt af hvert, de er slet ikke religiøse, og som de sagde :" hvis vi var skulle vi da ikke presse vores tro på andre", så det er jeg glad for! Trena gik i seng fordi hun havde det lidt skidt, så jeg begyndte at pakke ud, så nu er alt klar! Efter frokost tog Rodney og Trena ud og handle og spurgte om jeg ville med, og det sagde et selvfølgelig ja til! Det var kæmpe stort! Og der var så meget af alting, og det var virkelig billigt! Det ligger ca. 30 minutters gåtur fra hvor jeg bor, næste gang tager jeg mit kamera med!
Klokken 4 skulle vi til BBQ hos nogle af deres venner, vi var der i 6 timer, og jeg hyggede mig rigtig meget, de havde en datter på 15 og hendes veninde på 13, de viste mig rundt i området, skolen og alt det der, de var rigtigt søde og den ældste af de to skal gå på min skole :) rigtig søde og rare mennesker allesammen og jeg kan bare mærke at det nok skal blive fantastisk!
Idag er det en fridag så Rodney er hjemme, og klokken 6 skal vi hente nikita ( deres niece) i lufthavnen, hun læser medicin og skal være her i 3 uger, men jeg kommer nok ikke til at se så meget til hende:) imorgen skal jeg til "icecream gathering" på skolen med de andre udvekslingsstudenter, og onsdag starter jeg i skole! Men jeg har det rigtig godt her!
Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar